Lægehenvisning

Har du en lægehenvisning?

Med en lægehenvisning får du bevilliget et psykologforløb, hvor regionen dækker dele af eller hele prisen. Der ydes højst tilskud for 12 samtaler, hvorefter en genhenvisning skal vurderes af din læge. For at kunne modtage lægehenviste klienter skal psykologen have fået tildelt et ydernummer af regionen, hvilket skal sikre at psykologen har de nødvendige kompetencer og viden på området.

Vincent Löffler har ydernummer og må tage imod lægehenviste klienter i Fredericia. Kontakt Vincent på mail eller ved at ringe på
tlf. 50 33 99 39

Har du ikke en lægehenvisning kan du få mere info omkring hvem der kan få det og hvordan, længere nede på denne side.

Egenbetaling:
kr. 453,22 Første konsultation
kr. 377,92 Efterfølgende konsultationer.

Afbud senest 24 timer før, ellers gebyr på kr. 350,00

GRATIS PSYKOLOGHJÆLP

til unge mellem 18 – 25 år

Hvis du er mellem 18 og 24 år og er blevet henvist til psykolog med angst eller depression (kategori 10 og 11), dækker regionen 100% af honoraret.

Bemærk at der kun er afsat en begrænset pulje til behandling af unge mellem 18 og 24 år, hvorfor ventetiden kan være længere. 

Kan jeg få en lægehenvisning?

Du kan få en psykologhenvisning fra din egen læge eller vagtlægen, hvis vedkommende vurderer at din problemstilling falder ind under en af følgende 11 kategorier. 

  1. Røveri-, volds- og voldtægtsofre
  2. Trafik- og ulykkesofre
  3. Pårørende til alvorligt psykisk syge personer
  4. Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
  5. Pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
  6. Pårørende ved dødsfald (ved dødsfald forstås tillige ufrivillig abort/fødsel af et dødt barn efter udgangen af 19. graviditetsuge)
  7. Personer, der har forsøgt selvmord
  8. Kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge. Psykologhjælp kan ydes forud for abortindgrebet, når anmodning om tilladelse til indgrebet er fremsat til abortområdet
  9. Personer, der inden de fyldte 18 år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb
  10. Personer med let til moderat depression der på henvisningstidspunktet er fyldt 18 år
  11. Personer, der lider af let til moderat angst, herunder også let til moderat OCD, der på henvisningstidspunktet er fyldt 18 år 

Læs mere på

Hvor meget skal jeg betale selv?

Når du modtager en lægehenvisning til psykologbehandling dækker regionen som udgangspunkt 60 % af honoraret. Der vil således være en egenbetaling på 443,63 kr for første konsultation og 369,92 kr. per konsultation for de øvrige konsultationer.

Hvis du er medlem af Sygeforsikring “danmark”, kan du få refusion på 200 kr. per konsultation.

Læs mere på